Personlig udvikling der giver øget livskvalitet både privat og på job

Bliv leder i dit eget liv

Hvis du er interesseret i at komme i gang med en personlig udviklingsproces, som vil kunne give både dit privatliv og dit arbejdsliv et kæmpe løft, er du velkommen til at kontakte mig.

Psykoterapi, coaching og biopsykologi

Jeg anvender et tværfagligt koncept, som kombinerer coaching og mentoring fra erhvervs- og sportslivets verden med teknikker fra psykoterapiens verden.

Psykoterapi skaber emotionel balance til det rationelle, også kaldet “emotionel intelligens”.

Coaching og mentoring skaber de optimale ressourcer og opnåelse af resultater.

Som et grundlæggende værktøj anvender jeg en biopsykologisk analysemodel udarbejdet på grundlag af hjerne- og adfærdsforskning.

Hjernens medfødte, emotionelle opbygning er fra naturens side styrende for vores adfærd, kommunikation, tanker og følelsesliv. Biopsykologien giver derfor en viden, som er essentiel for personlig udvikling.

Et personligt udviklingsforløb

Forløbet foregår i enetimer. Undervejs vil du få skærpet din opmærksomhed på de adfærds- og tankemønstre, som (ofte ubevidst) styrer din kommunikation, hvilken adfærd du vælger, og hvilken adfærd du undgår.

Træning af emotionelle og sociale færdigheder indgår som en del af forløbet. For eksempel selvbevidsthed, selvforståelse, selvdisciplin, selvkontrol, aktiv lytning, bevidst valg af taleadfærd, spontanitet, beslutsomhed, mod, handlekraft, aftaler og konsekvens, samarbejde, sige fra, betingelser og krav, samt håndtering af frygt, stress og konflikter.

Personlig udvikling kræver mod og vilje

Betragt et personligt udviklingsforløb på linje med et job eller en uddannelse: en stor beslutning i dit liv og noget vigtigt du gør for dig selv. En investering, der skal øge din livskvalitet, og give dig varig indflydelse på dit liv.

Vær indstillet på at det stiller krav til din vilje til dit mod til at udskifte gamle adfærdsmønstre med nye, mere hensigtsmæssige. Dette kan tillige indebære selvtræning mellem enetimerne. Sammen med din lyst til personlig udvikling bliver det forløbets drivkraft.

Min erfaring som psykomentor

Jeg har solid praktisk erfaring med personlige udviklingsforløb, hvor der indgår både coaching og psykoterapi, fra over 3000 sessioner.

Siden jeg blev uddannet fra Coach & Psykoterapeut Skolen i 2006, har jeg tillige, sideløbende med min egen praksis, fungeret som underviser og mentor for studerende samme sted.

Personlig udvikling | Leder i eget liv | Mental sundhed | Emotionel intelligens