Vi er født til at fungere og overleve i “modvind”
“Den genetiske flaskehals for 930.000 år siden gav Homo Erectus fysiske og mentale fordele, så de kunne rejse sig efter katastrofen og i sidste ende give ophav til os… En mutation for ca. 70.000 år siden ændrede hjernens udvikling hos børn, så den forreste del af pandelappen blev modnet over længere tid. Det medførte både en forbedret forestillingsevne og mulighed for at formidle nye idéer videre til andre… Den innovative tankekraft har bogstavelig talt klædt vores forfædre på til at klare sig under forhold, som før var umulige.“
Ovenstående citater er fra en artikel i Illustreret Videnskab: Vores art er formet af katastrofer: Vi er bedst i modvind. Det tydeliggør ikke blot den grundlæggende årsag til, at mennesket kan overleve de mest utrolige opvækst- og livsbetingelser. Det rummer også selve den adfærdsbiologiske forklaring på, hvorfor mange mennesker bruger uforholdsmæssig meget tid på bekymringer og andre forestillinger om fremtiden. Også uden at være klar over det.
Vores kognitive og emotionelle evners biologi
Vi er født til (ubevidst) at bruge vores kognitive evner til at forestille os, hvad der kan opstå af farlige/negative situationer i fremtiden. Det er en medfødt evne som i løbet af evolutionen er udviklet hos mennesket, for at undgå adfærd og situationer, som kunne skade os. Dette har øget menneskets overlevelsesmuligheder betydeligt i den særdeles farlige urtid, vores hjerner rent adfærdsbiologisk er designet til.
Bekymringer og katastrofetanker er dermed effekter af, at hjernens fokus fra naturens hånd er forberedt til at forudse alle mulige risici, vi kan blive udsat for. Det sker på et ubevist plan i hjernen. Nedarvede former for kognitiv adfærd, som udgør et grundelement i menneskets emotionelle biologi.
Biologisk arv – og fravær af emotionel intelligens
Vi er født med disse emotionelle tilskyndelser til adfærd – udadrettet (fysisk) såvel som indadrettet (kognitivt) – som biologisk set er naturlige. I nutidens livsbetingelser giver de os imidlertid ofte flere problemer end fordele. Og de kan være stærkt uhensigtsmæssige for vores følelsesliv såvel som for vores sociale omgivelser.
Der er derfor ikke noget galt med os, fordi vi har bekymrings- eller katastrofetanker. Sådan har naturen skabt os. Og der skal ikke meget til, for at vores personlige sociale arv yderligere ”overopheder” de former for adfærd. Det sker netop fordi de i urtiden har været så afgørende for menneskets overlevelse.
At det er naturligt, er imidlertid ikke det samme som, at det er emotionel intelligent. Bekymringer og katastrofetanker er, som mange andre af urhjernens nedarvede adfærdsformer, ofte unødvendige i en moderne nutid.
“Mennesker er indrettet med følelser, som med stor og umiddelbar kraft meddeler det menneske, der lever som jæger og samler på den afrikanske savanne, hvor mennesket er udviklet, at et eller andet skal ske – nu! … Mange af de følelser, vi føler, stammer fra vores historie som en biologisk art opstået i Afrika. De er simpelthen ikke relevante i dag. Men vi føler fortsat følelserne, selv om de er forældede.” Tor Nørretranders
Vi skal lære at trives og leve i “medvind”
Hvad gør vi så med tankemylderet af bekymringer, katastrofetanker og andre negative tanker, baseret på urhjernens nedarvede adfærd, som fylder vores bevidsthed med “skrald”?
Nøglen er emotionel indsigt i både biologisk og social arv, kombineret med fokus på det vi ikke har lært: De adfærdsformer som neutraliserer det uhensigtsmæssige i den biologiske arv. Den emotionel intelligente adfærd kan indlæres i bevidst social arv.
Den gode historie er, at menneskets kognitive evner ikke kun udgør den underliggende årsag til vores problemer. De sætter os også i stand til at indlære bevidsthed, adfærd og tanker, som kan neutralisere urdrifternes negative egenskaber.
Men – og det er værd at understrege – vores emotionelle biologi rummer ingen vilje til en sådan indlæring af emotionel intelligens. Vores medfødte egenskaber rummer ingen tilskyndelse til dybtgående personlig udvikling, så længe vi bare er nogenlunde funktionelle (overlever) i hverdagen.
Også dette har paradoksalt nok årsag i, at vi er kodet til at overleve i selv de mest umenneskelige livsbetingelser. Man behøver imidlertid ikke have det skidt for at få det meget bedre.
Er du interesseret i personlig udvikling, der kan neutralisere bekymringstanker og andre former for adfærd, der skaber stress i hverdagen? Så er du velkommen til at kontakte mig.
“Evnen til at leve ubekymret, og nyde alt det gode vi har i en velfungerende dagligdag, er ikke en biologisk arv. Den skal vi selv, hver især – bevidst – lære at fokusere på.” Biopsykologisk Institut
Udgivet første gang på Coach & Psykoterapeut Skolens blog den 21/5/2024.